At hjælpe børnene med at forstå deres mange baggrunde- Forslag til aktiviteter

A. AT ØNSKE AT VÆRE I STAND TIL – OG AT KUNNE GIVE OMSORG – ER TO VIDT FORSKELLIGE TING


En professionel måde at vise respekt for barnets forældre kan være at tale til barnet sådan her:
 
Jeg er helt sikker på, at dine forældre altid har ØNSKET at tage sig godt af dig. Desværre er det ikke alle forældre, der er I STAND TIL at give deres barn al den kærlighed og omsorg, de ønsker at give. Selvom de elsker dig, så ved du godt, at dine forældre har mange problemer i deres eget liv (her kan du give eksempler som barnet kan genkende som fx “Din mor lærte at drikke, da hun selv kun var et barn og nu kan hun slet ikke stoppe, selvom hun gerne vil“).
 
Det er derfor, de gjorde noget meget ansvarligt. De besluttede at gøre noget, der var meget svært: De bad os om at tage os rigtig godt af dig! Måske sagde de det ikke direkte sådan, men ved at vise deres problemer, bad de i virkeligheden om hjælp til at redde dig – men det var bare for svært for dem at sige det direkte.
 
Dine forældre forsøgte at gøre, hvad der var bedst for dig. Selv når de er sure eller jaloux på os og vil have dig tilbage, ved vi godt, at det betyder, at de elsker dig og at det er svært for dem at lade andre tage sig af dig. Dybt inde i sig selv ved de godt, at det er for svært for dem, men de ønsker at vise dig, at de gerne vil tage sig af dig. Vi er ikke sure på dem, når de gerne vil have dig tilbage. Vi forsøger at hjælpe dem til at acceptere, at de traf den rigtige beslutning, da de bad os om at tage os af dig.”
 


B. “DU HAR BÅDE FORÆLDRE OG OS – HVOR ER DU HELDIG!”


I forhold til at hjælpe barnet med at forstå sin egen situation giver denne forklaring plads til en tilgang, der er fri for konflikter mellem plejeforældre og biologiske forældre:
 
Ved du godt, at du er heldig – du har forældre, der ønsker at give dig et godt liv og du har os, der også ønsker at give dig et godt liv. Dine forældre gjorde noget helt fantastisk: De fik dig, efter du havde været inde i din mors mave i ni måneder. Da dine forældres energi var brugt op, kom du her til os og på den måde har du både forældre og os. Det, som den ene af os ikke kan gøre for dig, er der en anden en, der kan. Og hvis vi nogle gange er uenige, er det kun fordi vi alle sammen gerne vil gøre det, der er bedst for dig.
 


C. AT SAMLE “DE MANGE BAGGRUNDES PUSLESPIL” TIL EN SAMLET SELVOPFATTELSE


Til denne aktivitet har du brug for saks, tape, nogle store stykker papir, blyant og farvekridt i forskellige farver. Du kan bruge andre materialer, hvis barnet foretrækker det, for eksempel lave figurer i modellervoks, LEGO eller andet.
 
Aktiviteten kan udføres med børn fra 5-års alderen og op. Denne aktivitet kan tage dage eller uger og kan gentages, når barnet er blevet ældre og forstår mere omkring sin egen situation.
 
Først beder du barnet om (eller hjælper det med) at tegne: ”Alle de mennesker der har draget omsorg for dig” i forskellige grupper eller på forskellige stykker papir. Hver gruppe skal have sin egen farve.
 
Der kan være bedsteforældre, forældre, søskende, personale på tidligere institutioner, sundhedsplejerske, jordmor, der hjalp til ved fødslen, en hund eller andet kæledyr som barnet er knyttet til, naboer, andre børn f.eks. fra skolen osv.
Hjælp barnet med at lave grupper, der er til at overskue og tag den tid, det tager.
 
Vælg for hver gruppe nogle af følgende spørgsmål og stil dem til barnet. Bed barnet om at finde ét ord som svar. Uanset hvad barnet svarer: skriv et ord eller tegn et symbol under den aktuelle gruppe.
 

  • “Hvad er det bedste minde, du har om denne (eller disse) person(er)?” (skriv ord/symbol)
  • “Hvad er det allerbedste ved denne person? (smukt hår, stemme, venlighed, kærlighed, styrke etc.)
  • “Hvad er den bedste ting, denne person har lavet sammen med dig?”(fødte dig, husker din fødselsdag etc.)
  • “Hvad ved denne person kan få dig til at grine? Hvad er det sjoveste ved hende/ham?”(F.eks. måden hun taler på, måden han går på, de tossede ting hun siger, en dårlig vane etc.)
  • “Hvad er det bedste, du har fået fra denne person?” (Mod, styrke, udholdenhed, godt helbred, rødt hår etc.)

 


GØR PUSLESPILLET “HVEM ER JEG” FÆRDIGT?”


Det næste er at tage et nyt stykke papir og få barnet til at tegne (eller hjælpe det med at tegne) en meget stor silhuet af sig selv. Gerne i naturlig størrelse. Bed barnet om at sætte sit eget navn eller et symbol for sig selv ovenover silhuetten og sig:
 
Nu skal vi prøve at finde ud af, hvem du er! Vi er, hvad andre har givet os. Vi er lidt som en lastbil, der samler alle de gode ting, som folk har givet os, op fra vejen. At finde ud af hvem DU er, er som at finde ud af, hvad andre har givet dig, og det ser ud til, at de alle sammen har givet dig en masse gode ting! Du har mange mennesker i dit liv, så det bliver noget af et puslespil, vi skal have lavet nu!
 
Nu tager I det første stykke papir med en gruppe mennesker og kvaliteter. Barnet skal nu klippe hver gruppe ud – med ord og symboler – og tape grupperne på silhuetten af sig selv. Barnet skal placere hver gruppe eller person, hvor de hører til på kroppen. Hvis en person eller gruppe f.eks. har ordet/symbolet kærlighed, skal den placeres ved hjertet, en god lytter ved øret etc.
 
Barnet – eller du – kan klippe stykkerne til, så de kommer til at passe til hinanden og til kroppen. Du kan kommentere dette. For eksempel: “Hvor tror du, at vi – dine plejeforældre – skal være, og hvor skal din familie være? Hvis vi måske klipper lidt af plejeforældrene, passer det bedre sammen med dine forældre?” På den måde kan du hjælpe barnet med at få opfattelsen af forældrene og plejeforældrene til at passe sammen.
 
Efter processen med at få alle brikkerne til at passe sammen, kan du lede barnets opmærksomhed hen på ”Hvem er jeg så?”:
 
Nu kan du se, at alle tingene passer sammen med, hvem du er! Du er Peter og du er sjov, stærk, har rødt hår, ved hvordan man giver et godnatkram (eller hvad symbolerne og ordene nu siger). Du er alle disse gode ting, som andre mennesker har givet dig, og det er alt sammen en del af dig! Hvor er du et fantastisk barn.
 
Herefter kan du hænge barnets tegning op på dets værelse, i køkkenet eller hvor I kan se det hver dag og have en kontinuerlig dialog sammen om den. I vil finde ud af, at justeringer er nødvendige, hvilket giver anledning til yderligere samtale.
 


D. OVERVEJELSER I IDENTITETSUDVIKLINGSPROCESSEN


For ældre børn (10 år og frem) kan denne video (The Struggle) være en aktivitet, hvor I ser videoen sammen. Efterfølgende kan I have en dialog om, hvad Suzanne siger i filmen – og hvordan hun har formet en uafhængig individuel personlighed baseret på sine oplevelser med forskellige professionelle omsorgsgivere i sit liv.
I kan tale med barnet om, hvad han eller hun tænker om de emner, Suzanne præsenterer: De forskellige omsorgsgivere hun har haft, adskillelse, hvordan lignende oplevelser har påvirket ’jeres’ barn og hvordan dette barn forsøger at klare sig igennem og skabe en eller anden form for individuel opfattelse af sig selv og andre.
 


The Struggle/De Worsteling
Suzanne over haar adoptie
© Universiteit Utrecht, Afdeling Adoptie, David Blitz productions
We have been given permission to show this video on this website.
 
For more information about the film visit: http://research.fss.uu.nl/nietgen/adoptie_uni.htm

F. HJÆLP BARNET TIL AT SKABE SIN EGEN IDENTITETSHISTORIE


Efter I har set videoen sammen og talt om den, kan du opfordre børnene til, med en mobiltelefon, båndoptager eller et kamera, at lave en tilsvarende film om sig selv og de mennesker det har været knyttet til – og om hvordan det føles at have forskellige baggrunde, herunder at skulle forlige sig med både at have forældre og plejeforældre. Hvis barnet ikke er vant til at bruge video, kan det skrive en historie om emnet. Du kan også opfordre barnet til at vise den personlige video til venner og familie eller i skolen. Ros barnet for at være så erfaren i så ung en alder.


FORMÅLET MED DISSE AKTIVITETER


Formålet med alle disse aktiviteter er det samme: at vise barnet at du accepterer, hvor det kommer fra, at du er åben for dialog med det omkring deres oprindelse og omkring de problemer, der er forbundet med at have mange kilder til identitet. Ved at gøre dette, støtter du barnet i processen med at skabe en selvstændig, positiv identitet. Dette bør være en konstant løbende proces gennem alle de år, barnet er anbragt i pleje.