Emneintroduktion B: støtte til udviklingen af personlig identitet
Hvert barn bør have sit eget personlige område.
Dette kan være en del af soverummet eller at det har sin egen stol, der hvor måltiderne bliver serveret. Det kan også være en kasse eller et aflåst skab, som kun barnet og omsorgsgiveren må åbne.

For spæd- og småbørn kan det være en speciel personlig ting som en bamse, et stykke legetøj eller en T-shirt med affektionsværdi eller noget andet. Omsorgsgiveren hjælper barnet med at beskytte det personlige område mod at blive invaderet af andre børn.

For at støtte barnets voksende selvbevidsthed: er leg med spejle, at lade barnet høre sin egen stemme optaget på en optager, eller at lade barnet se sig selv på små videoklip i gang med daglige aktiviteter m.m. alt sammen væsentlige værktøjer. På den måde kan barnet lære at blive opmærksom på sig selv og få forståelse for, hvordan det påvirker andre omkring sig.

Et billede af hvert barn kan sættes på deres senge eller andre steder og barnets navn kan skrives med stærkt farvede bogstaver.

Når det drejer sig om småbørn og ældre børn: kan hvert barn have sin egen dagbog. Hver dag kan du tale med barnet om, hvad der er sket i dag eller hvad barnet er interesseret i og det skriver du ned i bogen, mens barnet kigger med. Hvis det kniber med tiden, kan det gøres til en gruppeaktivitet, hvor børnene efter tur får 3 minutter til at fortælle om deres dag.

Ved lejlighed kan du tage billeder af barnets aktiviteter og sætte dem i bogen.
Alle informationer omkring barnets familie bør også diskuteres med barnet og skrives ned.

 

Plejeforældrene kan tale med barnet om, hvad der er specielt og personligt i barnets adfærd, i måden barnet relaterer til andre i familien, og hvilke talenter barnet ser ud til at have. Du kan måle barnets fysiske forandringer, f.eks. lade barnet stå mod en væg og bruge en blyant til at skrive på væggen, hvor meget barnet er vokset i løbet af de sidste tre måneder.

Førskole- og skolebørn skal også have et andet personligt rum, der bør indregnes i planlægningen: Retten til at have alene-tid uden at skulle forholde sig til andre – børn eller voksne. For børn med adfærdsproblemer kan det være udmattende at skulle forholde sig til andre hele tiden og i stedet for at isolere dem, hvis de har været ophidsede, kan det afhjælpe mange sociale problemer at tilbyde dem korte pauser, hvor de kan være alene på deres værelse. Det kan være, når barnet laver sit hjemmearbejde eller når der ellers er en naturlig anledning.

 

“Vi har lavet en plakat på væggen og det fungerer rigtig fint. For hvert af børnene har vi lavet en erindringsboks. Foto, tegninger, sko m.m. Det er ret sjovt, men også lidt trist.”

 

Tjekliste for forståelse

  • Hvorfor udvikler børn, der er anbragt uden for hjemmet, en lav selvfølelse og en følelse af hjemløshed?
  • Hvordan kan du støtte udviklingen af personlig identitet i den måde, du arbejder med børn på og hvordan kan du arrangere personlige rum?

 
 
 

Sider: 1 2 3 4 5 6