Angsten for adskillelsen vil ofte få barnet til at gøre hvad som helst for at tilpasse sig til de nye omsorgsgivere for at undgå flere afvisninger. Nogle børn ser ud til at elske deres plejeforældre og tilpasser sig helt perfekt fra den første dag og barnet kan tage kontakt til alle, som det møder, på en yderst charmerende måde. Men at skabe ægte og sande følelsesmæssige bånd tager lang tid, så du bør se dette som barnets måde at undgå yderligere afvisninger. Denne over-tilpasningsadfærd er drevet af frygt for adskillelse og efter nogle måneder vil barnet begynde at føle sig tryg og du vil begynde at se nogle af de problemer og konflikter, barnet har med sig. At barnet begynder at udvise denne form for adfærd er i virkeligheden et tegn på, at barnet føler sig tryg og stoler på, at du ikke forsvinder, selv om det ikke længere skjuler sine problemer for dig.
Her er nogle spørgsmål til eftertanke og dialog:
- Hvad var barnets første reaktion, da I mødtes?
- Kan du se dig selv som en, der hjælper barnet med at tilpasse sig ved at være rummelig og tålmodig?
- Viser barnet angst i forhold til adskillelse fra dig? Hvordan kan du håndtere dette på en rolig og venlig måde, når det sker?
- Forsøger barnet at være charmerende og leve op til dine forventninger – og hvordan kan du reagere på dette?