Emneintroduktion

MANGE KILDER TIL IDENTITETSUDVIKLING

Det er ofte forvirrende for børn, der er placeret uden for hjemmet, at føle sig knyttet til mange forskellige personer med forskellige kulturelle baggrunde. Ofte ser vi, at tilknytningen bliver pludseligt afbrudt i situationer, hvor barnet har været meget bange, for eksempel hvis barnet er blevet fjernet med magt af myndighederne, mens forældrene har været desperate eller vrede, eller hvis en forælder er afgået ved døden eller har været meget ulykkelig, da adskillelsen fandt sted. Ofte føler børn sig delt mellem loyaliteten over for forældrene og loyaliteten over for plejeforældrene. Børn kan også have oplevet mange skiftende anbringelser.
 
Sådanne barndomsoplevelser gør det endnu vanskeligere for børn at skabe en klar ide om, hvem de er og hvor de hører til. Børn identificerer sig med deres forældre og udvikler ofte en negativ eller forvirret selvopfattelse, hvis de ikke modtager hjælp.
Hvad er udfordringerne og hvordan kan du hjælpe børn med at udvikle et positivt selvbillede, mens de er anbragt hos plejeforældre?

AT HØRE TIL I ”TO FAMILIER”: LOYALITET OG IDENTITETSKONFLIKTER

Et barn har allerede etableret en tilknytning til sine forældre, når det kommer til plejeforældrene – især hvis det er over tre år. Set ud fra vores perspektiv kan disse tilknytninger være dysfunktionelle og fulde af frygt og ambivalens. De biologiske forældre kan have været ude af stand til at tilbyde en god omsorg, men disse tilknytninger er ikke desto mindre en vigtig del af barnets egen identitet.
 
Når barnet er blevet anbragt uden for hjemmet, kommer det ofte ud i en loyalitetskonflikt: “Jeg er knyttet til mine forældre – men nu tilbyder mine plejeforældre mig opmærksomhed og omsorg. Hvordan kan jeg tage imod det uden at føle mig skyldig eller forræderisk overfor mine forældre?”
 
Denne konflikt kan blive endnu mere smertefuld for barnet, hvis de biologiske forældre har uforløste negative følelser (vrede, jalousi) rettet mod plejeforældrene og ser dem som nogle, der ønsker at stjæle deres barn fra dem. Det er svært at beslutte sig for, at andre skal drage omsorg for ens barn og det er endnu sværere, hvis den ”nye familie” har flere ressourcer at tilbyde barnet.
 

DEN FØRSTE REAKTION: PLEJEFORÆLDRE OG BIOLOGISKE FORÆLDRE

Hvis du modtager et barn, der er blevet udsat for vold eller omsorgssvigt, er det naturligt, at du føler dig oprørt over – måske endda vred på – de biologiske forældre, som har udsat deres barn for disse overgreb, eller som er ude af stand til at holde aftaler i forhold til besøg og til at holde kontakt med deres barn. En anden naturlig reaktion er: ”Lad os glemme alt om dine forældre og koncentrere os om at få dig til at føle dig tryg”. Denne reaktion kan være en god idé i begyndelsen, indtil barnet er faldet til og føler sig trygt. Herefter er åben dialog omkring det at have to sæt omsorgspersoner nødvendig for identitetsudviklingen.
 
Som beskrevet i andre sessioner har meget små børn en tendens til at etablere tilknytning til plejeforældre i løbet af kort tid. Hvis dette sker, vil barnet sandsynligvis begynde at kalde dig ”mor” eller ”far”.
Du kan acceptere dette, velvidende at når barnet bliver ældre, bliver det nødt til at finde en måde at forstå sin egen baggrund.
 
Plejeforældrenes naturlige følelser over for forældrene, der har svigtet deres barn, skal bearbejdes – og det tager tid – for ikke at placere barnet midt i en intens konflikt omkring delt loyalitet.
Det er vigtigt at forstå, at vrede eller bitterhed mod de biologiske forældre vil blive opfattet af barnet som vrede mod en del af dets egen identitet.
 
Et barn, der er anbragt hos en plejefamilie, kan gladelig fordømme eller forsøge at glemme sine biologiske forældre, men prisen for dette er, at barnet vil være nødsaget til at spalte sig selv, hvor den ene del er knyttet til forældrene og den anden til plejeforældrene. Dette vil gøre barnet ude af stand til at forene disse to sider af sig selv til en klart defineret selvopfattelse.
Før eller siden vil dette blive et problem for barnet, specielt i teenageårene, hvor unge mennesker forsøger at forme en voksen identitet. Hver gang barnet når et nyt stadie i sin mentale udvikling og får en mere moden opfattelse af sig selv, må det opbygge et nyt syn på sin identitet og baggrund. Det er en proces, som tager mange år.
 

AT VISE RESPEKT FOR BARNET VED AT VISE RESPEKT FOR FORÆLDRENE

Forskning viser, at konflikter mellem forældre og plejeforældre er skadelige for barnets udvikling – uanset hvad konflikten drejer sig om.
 
Din indstilling over for forældrene er også en besked til barnet om, hvorvidt det kan respektere sig selv og føle stolthed over, hvem det er – en negativ indstilling over for forældrene vil skabe en negativ selvopfattelse hos barnet. Det er en af dine største og vigtigste opgaver som plejeforælder at udvikle et troværdigt, positivt billede af de biologiske forældre – for at hjælpe barnet.
 
Spørgsmål til overvejelse og dialog:
 

  • Da du modtog barnet i institutionen, hvad følte du da for forældrene?
  • Hvilke problemer så du hos barnet, som kunne skyldes manglende forældreomsorg?
  • Hvordan forklarede du dit syn på forældrene til barnet?
  • Hvad vidste barnet allerede om at være anbragt hos en plejefamilie?
  • Hvad er det sværeste for dig i forhold til at acceptere forældrene eller at se deres positive sider?

 
Sider: 1 2 3 4