Emneintroduktion A: opgave- og relationsarbejde

Børn skal af dig lære at etablere følelsesmæssige bånd til omsorgsgivere, at føle sig knyttet til dem, at gøre ting sammen med dem og at interagere med andre. Ud fra den måde hvorpå du håndterer relationsarbejde lærer de om tryghed i samspil.

I den forstand er du som den professionelle omsorgsgiver den vigtigste person i det anbragte barns liv.

Barnet har ikke sine forældre som lærere, så det må stole på at modtage læring fra sine plejeforældre. Det, som barnet skulle have lært af sine forældre, må det nu lære af dig.
Dette kan være en tung ansvarsbyrde, men også en gave: Når det lykkes dig at give et barn en tryg base, har det fået et positivt fundament for livet.

I praksis er dette ikke en let opgave. Især ikke hvis du har ansvar for mange børn. Så lad os kigge nærmere på denne opgave.

Når du arbejder med børn, arbejder du hele tiden med to forskellige opgaver. aktiviteter med børnene, klæde dem på, vaske dem, skifte ble, lægge dem i seng osv.
Disse ting er nødvendige for at opfylde barnets behov (mad, søvn, aktivitet) og for at skabe en naturlig rytme dagen igennem. Mens du gør alt dette arbejder du også med relationskompetencer: mens du klæder barnet på, taler du med barnet, svarer barnet, fanger barnets opmærksomhed, smiler, rører ved det m.m. Dette er nødvendigt for at få barnet til at føle sig trygt, for at styrke tilknytningen og for barnets sociale og emotionelle udvikling.


Det er altid svært at finde balancen mellem opgavefokus og relationsfokus. Lad os kigge på denne video, der viser tre forskellige måder at afbalancere opgaven på. I alle tre eksempler er opgaven den samme, men måderne, hvorpå omsorgsgiveren agerer med barnet, er forskellige:


Kvinden her holder fokus på opgaven – hun skaber ikke en relation til barnet, mens hun skifter ble. Hun er hurtigt færdig og kan gå videre til næste barn, men barnet lærte ikke noget omkring relationer til andre. Denne kvinde skifter også ble – samtidig taler hun meget til barnet og forsøger at få barnets opmærksomhed. Hun er i stand til at afbalancere opgaven og relationen – hun færdiggør opgaven indenfor normal tidsramme og stimulerer samtidig barnet. Denne kvinde har fokus på relationen og glemmer næsten den opgave, hun er i gang med. På den anden side lærer dette barn koncentration, glæde, menneskelig kontakt. Så hun er måske den, der lærer barnet mest omkring menneskelige relationer.

SPØRGSMÅL


  • Hvad er det vigtigste eller mest nødvendige for dig– hvordan holder jeg balancen mellem opgavefokus og relationsfokus i mit arbejde som plejeforælder?
  • Hvordan afbalancerer du opgave og relation i din egen familie? Hvordan håndterede dine forældre dette?
  • Hvorfor har du den balance, du har, i din plejefamilie – er det fordi: ”jeg har altid gjort sådan” eller ”jeg har så travlt”?
  • vilke daglige problemer omkring balancen mellem opgave og relation møder du?
  • Hvordan balancerer du mellem “at give tid og vise opmærksomhed til det enkelte barn” og ”at vise opmærksomhed til flere børn”? Når du har ansvaret for flere børn, er det altid svært at beslutte, hvor meget opmærksomhed man skal give til ét barn og hvor meget man skal give til alle børn.
  • Hvad kan du gøre for at vise mest mulig opmærksomhed, mens du udfører dit praktiske arbejde?

TJEKLISTE FOR FORSTÅELSE


• Hvorfor er professionelle omsorgsgivere de vigtigste personer i et anbragt barns liv?
• Hvad er vigtigt, når du fokuserer på opgaveløsning?
• Hvad er vigtigt, når du fokuserer på relationsarbejde?
• Hvad er svært ved at gøre begge dele på samme tid?

Aktivitetsforslag indtil næste sessionObserver og skriv ned eller brug dit mobilkamera til at optage hvordan du arbejder med de daglige praktiske opgaver.
Se videoen igennem og diskuter, hvordan du kan forholde dig til børnene, mens du udføre dine praktiske opgaver. Læg mærke til og diskuter, hvorfor du nogle gange oplever de praktiske opgaver som de mest vigtige og hvordan du nogle gange oplever relationsarbejdet som det mest vigtige i forskellige situationer dagen igennem.

 

“Jeg vælger ikke længere mellem at beskæftige mig med børnene og at udføre mit praktiske arbejde. I denne session lærte jeg at gøre begge dele på samme tid. Jeg er afslappet og mine børn har det sjovt. På den måde kan jeg lege med børnene og børnene kan kramme mig. De ved, at jeg vil være her for dem uanset hvad.”