Brug 15 minutter – eller den tid du har brug for – til at opsummere, hvad du har arbejdet med siden den foregående session:
• Fik du gennemført, hvad du havde planlagt?
• Hvad var let og hvad var svært?
• Hvad har du lært ved at gøre som planlagt?
• Hvad kan du forbedre til næste gang, du skal arbejde mellem sessionerne?
Husk: det er okay, hvis du oplever problemer – det er en ny måde at arbejde på og det tager tid at indøve og eksperimentere, før metoderne bliver rutine
Samarbejde med de biologiske forældre

Kompetencer, der skal øves
  • Forståelse for vigtigheden af samarbejde om det anbragte barns udvikling.
  • Forståelse for barnets biologiske forældrenes situation.
  • Planlægning og praktisk gennemførelse af besøg og kontakt mellem plejeforældre og biologiske forældre.
  • Håndtering af svære situationer i samarbejdet.

Sessionens tema
I denne session kommer du til at arbejde med, hvordan du samarbejder med de biologiske forældre til et barn i familiepleje.
 
Sessionens mål
Målet med denne session er at give eksempler på, hvordan man kan håndtere kontakten og samarbejdet med plejebarnets forældre, så man kan opnå det bedst mulige forhold for alle involverede. Plejebarnet skal opleve enighed og respekt mellem plejeforældre og de biologiske forældre og barnet bør aldrig udsættes for loyalitetskonflikter mellem de to familier.