Brug 15 minutter (eller så lang tid der er behov for) på at opsummere hvad du har arbejdet med mellem session 3 og 4:

  • Hvordan gik det med at forberede din familie til at blive til en plejefamilie?
  • Hvad var let og hvad var svært?
  • Hvad har du lært ved at gøre som planlagt?
  • Hvad kan du forbedre til næste gang, du skal arbejde mellem sessionerne?

Husk: Det er okay, hvis du oplever problemer – det er en ny måde at arbejde op og det tager tid at indøve og eksperimentere, før metoderne bliver rutine.

Grundforståelse af tilknytningsteorien – Din platform i arbejdet som professionel omsorgsgiver

Kompetencer som skal udvikles

  • Evnen til at udøve professionel tilknytningsadfærd.
  • Viden om dimensionerne: “Tryg Base adfærd og “Udforskningsadfærd”, og om, hvordan man støtter op om og fremelsker disse to funktioner hos (spæd)børn.
  • Forståelse af Tryg Base-adfærd for omsorgsgivere.
  • Forståelse af den konstante balance mellem opgaveorienteret arbejde og relationsarbejde.

 

Undervisningssession 4 giver den basale teoretiske viden, som alle bør have kendskab til.
 


Sessionens tema
I denne undervisningssession skal du arbejde med tilknytningsteorien og din forståelse af denne teori vil påvirke den måde, du kommer til at arbejde på i de resterende sessioner:

  • daglig kontakt og aktiviteter,
  • arbejde med relationer osv.

 

Du kommer til at udvikle din forståelse af Tilknytningsadfærd, Tryg-base-adfærd og Udforskningsadfærd.
 

Sessionens mål

  • Hovedformålet med denne session er at forstå vigtigheden af Tilknytningsteorien for at kunne udvikle omsorgsgivernes arbejde og sikre børns udvikling.
  • Børn, hvis forældre ikke magter at give dem stabil omsorg, bliver i høj grad udsat for forandringer i form af skiftende omsorgsgivere og anbringelser, hvilket på længere sigt kan resultere i tilknytningsproblemer.
    Barnets sociale og emotionelle udvikling afhænger derfor i meget høj grad af jeres forståelse af vigtigheden af omsorgsgiverens tilknytningsadfærd.

 

I de følgende sessioner skal du arbejde med udviklingen af god praksis.