Anbragte børn er i stor risiko for at udvikle ugunstige, usikre tilknytningsmønstre. De har manglende kontakt med biologiske forældre, har oplevet mange tidlige skift i omsorgsgivere og ofte mange skiftende omsorgsgivere i løbet af en dag. De har ofte været udsat for mishandling eller svigt før de blev anbragt uden for hjemmet i institution eller plejefamilie.
For yderligere læsning om behandling, se venligst www.attachment-disorder.net). (Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse”, der findes mange bøger med søgeordet ”Tilknytning”).
Hvad kan du gøre i dit professionelle virke for disse børn og hvilke resultater kan du forvente?
Dette afhænger sandsynligvis meget af barnets alder på anbringelsestidspunktet.
Studier af plejebørn (se venligst: www.psych.udel.edu/people/detail/mary_dozier) viser, at hvis barnet er mindre end 20 måneder gammelt på anbringelsestidspunktet, vil det som regel ændre tilknytningsmønster i forhold til den professionelle omsorgsgiver, forudsat at den person, der har ansvaret for barnet, også er til stede i de fleste af barnets vågne timer.
Det betyder, at hvis du praktiserer sikker tilknytningsadfærd, vil barnet højst sandsynligt udvikle sunde tilknytningsmønstre.
Med børn, der er ældre når du modtager dem, kan det være svært at skabe en grundlæggende ændring i disse mønstre, så du skal være tålmodig og til en vis grad forvente, at barnet har brug for lang tids hjælp i forhold til at ændre adfærd.