Emne F: Beskyttelse af børn og unge mennesker der er blevet misbrugt eller lider af alvorlige tilknytningsproblemer på rund af tidlig forsømmelse
Nogle børn er blevet forsømte eller misbrugte (eller begge dele). Dette afspejles i deres problemer med manglende empati i relationer – intime og seksuelle relationer inkluderet.
De klassiske symptomer er:
- Tilfældig tilknytningsadfærd (udgør en risiko for at falde i hænderne på misbrugere)
- Tilfældige seksuelle forhold (har en meget stødende – voldelig, dominerende eller på anden måde grænseoverskridende – adfærd overfor andre)
- Manglende opmærksomhed i forhold til de sociale signaler, partneren afsender
- Manglende opmærksomhed overfor proportioner (kan ikke afgøre om der bliver begået en stor eller lille overtrædelse)
- Manglende evne til at adskille fantasi fra realitet (dette skaber en risiko for ubegrundede beskyldninger mod ansatte eller andre for seksuelle forseelser)
Det kan ikke forventes af disse børn og unge mennesker, at de har en emotionel eller social forståelse for adfærdsgrænser eller husker dine instruktioner i situationer, hvor det er nødvendig at gøre dette eller hint.
Du bør derfor praktisere eksterne adfærdsreguleringer og nogle simple adfærdsregler, som du skal demonstrere tit og ofte, igen og igen for børnene (f.eks. ”Hvis nogen siger ’nej’, når du omfavner dem, skal du slippe dem med det samme.) Lad mig vise dig hvordan, sammen med Anne. Så du det? Anna hviskede ’nej’ og jeg slap hende med det samme”).
Når du har ansvaret for meget forstyrrede teenagere er passiv prævention (hvor den unge er beskyttet af dig mod risikofyldte situationer og graviditet) nødvendig. Du kan bede den lokale læge om at tale med pigerne om langtidsvirkende prævention, så de er konstant beskyttede eller andre tiltag, der ikke kræver selv-beskyttelse.
|