foster.fairstartedu.us

• En forstående og accepterende holdning: “Jeg forstår godt, at du blev nødt til at opgive at passe dit barn. Jeg bebrejder dig ikke noget. Jeg mener, at du har truffet en ansvarlig beslutning ved at anbringe barnet hos os. Jeg er glad for, at du betror dit barn til min pleje. Du kan være sikker på, at vi vil gøre vores bedste for at holde kontakten og samarbejde med dig“.
• Brug de fem dimensioner for tryg omsorg (se session 5): Vær forudsigelig, vær følsom, læs forældrenes humør og ager ud fra det, vær klar til at trøste dem, føl med forældrene men ikke som forældrene. Tal om følelser og motiver, fx: “Jeg forstår, at du kan blive jaloux og skælde ud på os. Det må være svært at se dit barn i min varetægt og at andre tager sig af det, når du ønsker at kunne gøre det selv. Det er noget alle forældre oplever. Jeg bliver nogle gange jaloux på min søns skolelærer – han taler altid om hvor godt han kan lide hende, mens han altid kritiserer mig som forældre!“
• Specielt når plejebarnet er i nærheden: tal positivt om forældrene og til forældrene: “Jeg er så glad for, at din mor kommer her og ser til dig, hun har en dejlig stemme, o.lign.“
• Når det drejer sig om almindelige forældre, der har været nødsaget til at opgive plejen af deres barn, kan I ofte komme til at lære hinanden at kende, måske blive venner og du bør arbejde hen imod at skabe en alliance med forældrene med det fælles mål at hjælpe barnet i dets opvækst. Du bør fortælle dem, at du ikke har nogen intentioner om at tage barnet fra dem.

Nogle anbringelser hos plejefamilier bliver afbrudt – ikke på grund af problemer med barnet, men ofte som følge af problemer med at håndtere kontakten med sårbare forældre. Denne kontakt er nu og da en kilde til følelsesmæssigt stress og forvirring for hele plejefamilien.
 
Her er nogle principper og forslag til håndtering af kontaktsituationer så som besøg af de biologiske forældre og situationer, hvor begge familier mødes:
 

• Vær ”forældrenes forældre”.
   
  Du bør ikke se de meget umodne forældre som forældre men som en slags ”børn”, for hvem opgaven med at tage ansvar for et barn var for meget. Det betyder, at forældrenes eget liv har været præget af stress, så de ikke har haft mulighed for at ’modnes’. Det betyder også, at de sikkert er impulsive og uansvarlig som langt yngre personer, selv på en god dag.
  Et praktisk råd er dette: del forældrenes alder med tre eller fire for at ramme niveauet for deres sociale færdigheder.
  Derfor bør du forstå, at du i nogle tilfælde skal indtage ”forældrerollen” over for de biologiske forældre, strukturere deres besøg, være tålmodig og ikke blive vred eller skuffet, hvis de lover at komme på besøg og så senere glemmer aftalen. Vær rolig og fattet hvis de råber og skriger, fordi en enkelt lille ting har gjort dem vrede.

• Brug socialrådgiveren eller din tilsynsførende som sparringspartner i forhold til at sætte rammer for kontakt
  Hvor ofte der skal komme besøg eller holdes kontakt bliver fastsat af myndighederne og det er ikke dit ansvar. Du kan rapportere til myndighederne, hvis du mener, at rammerne ikke er tilfredsstillende for dig eller for barnet. Hvis forældrene forsøger at manipulere dig eller kræve mere kontakt end aftalt, skal du ikke begynde at diskutere med dem. Forklar at det ikke er din beslutning, men at det er myndighederne, der træffer den slags afgørelser og at det kun er myndighederne, der kan ændre beslutningen.

 
Generel vejledning i forhold til besøg af sårbare forældre:
 

• Principper for at styre besøg af sårbare forældre

A.
Sæt rammer fra den første dag og stå fast, vær vejledende, venlig og klar: “Velkommen til vores hjem. Jeg vil gerne hjælpe jer til, at dette bliver en god oplevelse, så det første vi skal gøre er, at vi alle sætter os i køkkenet. Mens jeg laver en kop kaffe kan I sidde og slappe lidt af”. På den måde viser du, at du tager føringen fra første øjeblik, hvilket er nødvendigt, hvis forældrene er nervøse, bange, vrede eller meget usikre.
 
B.
Lav en plan for hvad der skal ske i løbet af besøget og præsenter en praktisk plan for aktiviteter. Det kan være meget stressende for alle involverede at ”sidde og tale uformelt”, uden en plan. Det er langt lettere at fokusere på praktiske opgaver sammen: ”Og nu, mens vi drikker kaffe, vil jeg gerne fortælle jer, hvad vi skal lave i dag: først bager vi en kage sammen, så vi kan grine og lave noget sjovt med jeres barn. Herefter holder vi en lille pause. Måske har I brug for at gå ud og ryge – jeg skal nok vise jer, hvor I kan ryge. Så går vi en lille tur rundt i nabolaget eller spiller et spil. Derefter taler vi om, hvordan det går med jeres barn og jeg kan vise jer nogle tegninger. Til sidst siger vi farvel udenfor og så vil vi glæde os til jeres næste besøg. Jeg kan også køre jer til stationen, hvis I gerne vil have det”.
 
Det vil være at samtale på en instruktiv måde og du viser forældrene, at du også er ’forælder’ for dem: omsorg, praktiske aktiviteter og anvisning på hvordan du – i detaljer – vil hjælpe dem til at opføre sig. Sårbare forældre har problemer med at fornemme de naturlige grænser, så du skal være meget klar og enkel i dine instruktioner omkring besøg. F.eks.: ”Hvis I vil tale med mig i telefonen og jeg ikke svarer, er det fordi, jeg er i gang med mit arbejde med barnet”
 
C.
Korte besøg er normalt mere vellykkede end lange besøg. Det følelsesmæssige pres i situationen betyder, at sårbare forældre kun kan kontrollere sig selv i en kort periode. Hvis et fire timers besøg ender med skænderier, er det bedre at forsøge sig med en-timers besøg for at se, om det virker bedre. Dette kan være din anbefaling til myndighederne, der træffer beslutningerne omkring din pleje.
 
D.
Vær forælder for forældrene under besøget. Ofte kan sårbare og umodne forældre kun se tingene fra deres eget perspektiv og enten have en problematisk kontakt med deres barn eller kun tale om egne behov. Der er ingen grund til at udstille denne sårbare side ved at forvente, at de kan relatere sig til barnet gennem hele besøget – det kan være meget stressende for dem. Under en del af besøget kan faderen evt. tale med plejefamilien, mens moderen tager sig af barnet og omvendt. Sårbare forældre er ofte fokuseret mere på deres egne problemer end på barnets og det må du acceptere. Det kan være en del af problemet, der ligger til grund for anbringelsen.