HVORFOR ER EN SENG IKKE ET GODT VÆRKTØJ FOR ET SPÆDBARNS HJERNEAKTIVITET?

Senge egner sig kun til kortere søvnperioder.
At ligge i sengen i mange timer er ikke stimulerende!
 
Det forholder sig sådan, at hjerneaktiviteten formindskes, når et barn ligger i en seng. I naturen eller blandt befolkninger, der lever i naturen, vil du aldrig se en mor (gorilla eller menneske) lægge sit afkom på jorden eller i en kasse, der ikke bevæger sig, mens hun selv arbejder. Det er fordi en seng, der ikke bevæger sig, ikke stimulerer hjerneaktiviteten, og eftersom sengetøj er meget glat og blødt, stimulerer det også kun meget lidt. Hvis sengen har en uigennemsigtig ramme omkring sig, er barnets udsigt indsnævret til loftet og det er afskåret fra anden menneskelig kontakt og ude af stand til at studere aktiviteter omkring sig.
 
I en vugge eller specielt i en hængekøje, som ses her på billedet, vugger barnet roligt, bliver stimuleret af stoffet og har mulighed for at iagttage, hvad der sker omkring det – og det kan ikke falde ud.
 

HVORDAN REGULERER FYSISK STIMULERING HJERNENS AKTIVITET?
HUDKONTAKT OG BALANCESTIMULERING

Studier indikerer, at de følgende to former for kontakt er de vigtigste for øget hjerneaktivitet:
 
Stimulering af huden, tungen og munden:
For eksempel når barnet sutter eller når det ligger i omsorgsgiverens arme. Eller når det hænger i en slynge tæt mod kroppen, eller er klædt i flonel eller frotté, der stimulerer mere end glatte materialer. Spædbørn og småbørn søger aktivt hudkontakt ved at få fysisk kontakt med omsorgsgiveren.
 
Stimulering af balanceevnen:
(Gynge, rokke, dreje eller vende barnet). For eksempel når omsorgsgiveren bærer barnet rundt, når slyngen bevæger sig frem og tilbage, når man ’kaster barnet op i luften’ og får det til at hvine af fryd. Småbørn søger aktivt balancestimuleringer ved at dreje rundt og rundt og blive svimle, synes om rutsjebaner, gynger, karruseller og andre balanceaktiviteter.

Nogle eksempler fra forskellige studier af for tidligt fødte og nyfødte med lav fødselsvægt:

    • Der er ingen bevægelse i en kuvøse og meget lidt hudstimulering. Hvis nyfødte ligger på et sterilt lammeskind i stedet for på et glat lagen vil de tage 15 gram mere på om dagen, fordi simuleringen fra lammeskindet øger hjerneaktiviteten – og derved opnås en bedre fordøjelse.
    • Hvis du rører og stryger baghovedet blidt på et kuvøsebarn i to minutter én gang i timen med dine fingre, vil barnet producere 20 % mere mavesyre, hvorved både appetit og vægt øges.
    • I lande hvor kuvøser og medicinsk behandling ikke er tilgængelig, bliver overlevelsesraten blandt for tidligt fødte væsentligt forøget, hvis ’kængurumetoden’ benyttes: Barnet bliver simpelthen båret af omsorgsgiveren hele dagen. Du kan studere metoden yderligere efter sessionen ved af følge disse links:

 

  • Andre studier indikerer, at kroppens grundlæggende rytmer gradvis stabiliseres, når omsorgsgiven ofte rører ved barnet eller vugger det. Det drejer sig om puls, åndedræt, appetit, fordøjelse, søvnrytme, årvågenhed, øjenkontakt og opmærksomhed.

Hvis du kigger på denne mor igen, kan du se, hvordan hun bruger det at berøre og vugge samt hvordan dette får barnet til at reagere og blive aktivt.

STIMULERING AF SÅRBARE SPÆDBØRN OG UNDERSTIMULEREDE SMÅBØRN

 

Understimulerede spædbørn og småbørn samt for tidligt fødte børn er mere følsomme end normalt overfor stimulering, og af den grund forsøger de aktivt at undgå stimulering. Jo mere sensitiv et spædbarn eller et lille barn er, desto mere bør du:

  • stimulere langsomt (f.eks. kan du have barnet i armene uden at bevæge dig ret meget eller tale for højt. Eller du kan prøve at vugge barnet meget forsigtigt i et par sekunder, observere reaktionen og gentage bevægelsen et par minutter senere).
  • Stimulere ofte, men meget kortvarigt, og øge stimuleringen gradvist. (F.eks. kan du starte med at vugge barnet et par sekunder og gentage efter et par minutter og øge stimuleringen ved hver dag at forlænge perioden og berøringen).
  • Være opmærksom på tegn på overstimulering. Barnet kan reagere med forskrækkelse, forsøge at vende sig bort eller begynde at græde. Efter stimuleringen har barnet behov for at hvile en tid. Forsøg at finde barnets grænse for stimulering og dets bedste stimuleringsrytme. Mønstret varierer meget fra barn til barn.

Børn, der lider under følgerne af moderens alkoholindtag under graviditeten (føtale alkoholeffekter (FAE), eller mere alvorligt Føtalt alkoholsyndrom (FAS)), er ekstremt følsomme overfor stimulering, og deres værelser bør ikke have for stærk belysning. Mennesker omkring barnet bør bevæge sig langsomt, tale sagte og ofte sidde med barnet på skødet.
 
I kan læse mere om stimulering her: www.nofas.org/living/strategy.aspx
 
FAE og FAS giver ofte barnet livsvarige problemer.
 
Narkotikamisbrug(kokain, crack etc.) bliver stadig mere almindeligt blandt gravide, uafhængigt af social klasse. Nogle almindelige symptomer hos kokainafhængige småbørn er hyperaktivitet, dårlig optagelse af ernæring, hurtig hjerterytme, overdrevne pludselige bevægelser og dårligt søvnmønster. Andre typiske tegn er: lav fødselsvægt, lav Apgar-score og mindre hovedomfang end normalt. Men disse symptomer er ofte forårsaget af moderens generelle tilstand, og hvis barnet anbringes hos en normal omsorgsgiver efter fødslen, vil mange af disse problemer forsvinde. Anbringelse på en institution eller hos en plejefamilie umiddelbart efter fødslen er derfor meget vigtigt.

 

Hos børn, der lider af epileptiske anfald, bør stimuleringen planlægges, hvis muligt, med lægelig assistance. Epileptiske anfald hos børn kan blive fremprovokeret af for hurtig og for intensiv stimulering.

Tjekliste for forståelse

10 minutter:

  • Hvorfor er det vigtigt for spædbørn at blive båret tæt på kroppen af omsorgsgiveren?
  • Hvilke værktøjer bliver i vores kultur brugt for at stimulere barnet, når moderen er optaget?
  • Hvorfor bør tiden i sengen begrænses til kun at omfatte de korte søvnperioder i dagtimerne?
  • Hvilke typer stimulering ser ud til at være de mest gunstige for udvikling af normal hjerneaktivitet hos spædbørn?
  • Hvilke spædbørn bør du være mest forsigtig med i forbindelse med stimulering?
Sider: 1 2 3 4 5