Emne A: Hvordan kan du informere børn om seksualitet?
Som du kan se, er der mange gode grunde til at formidle viden om seksualitet og seksuel adfærd til udsatte børn. Det er en naturlig del af dit arbejde som omsorgsgiver uafhængigt af personlige forbehold.
Spørgsmål: 30 minutter
|
Den bedste måde, du kan arbejde med forbeholdene, er at forstå, hvad du selv er blevet påvirket af og har oplevet i din egen barndom i forhold til seksuel adfærd og informationer.
Brug 10 minutter til at reflektere over disse spørgsmål:
- Hvor gammel var du, da du først blev opmærksom på seksuelle relationer mellem voksne (f.eks. dine forældre)?
- Hvor gammel var du, da du først blev opmærksom på seksuel adfærd mellem andre børn eller teenagere?
- Hvordan påvirkede dette dig (nysgerrighed, glæde, frygt, skam, evt. andet)?
- Hvordan talte man om seksuel adfærd og prævention i din familie, din skole og blandt jævnaldrene?
- Blev denne adfærd i dit miljø set på med skam, skyld eller fornægtelse?
- Hvordan informerede dine forældre eller omsorgsgivere (pædagoger, skolelærere) dig om seksuel adfærd og prævention?
- Hvad var konsekvenserne for dig og dine venner/jævnaldrende af at få disse informationer?
- Havde du venner, der ikke blev informeret om eller havde mulighed for at bruge beskyttelse? Hvilke konsekvenser havde det for deres liv og helbred?
Refleksion og diskussion med tilsynsførende eller ægtefælle/partner – 30 minutter
Når du ser tilbage på dine egne barndomsoplevelser:
- Hvad tror du så er vigtigst at informere børn om, vedrørende seksuel adfærd?
- Hvor gammel synes du, børn skal være, før man begynder at informere dem om seksualitet?
- Hvordan kan jeg som omsorgsgiver give informationer til børn?
- Hvordan kan jeg som omsorgsgiver bedst være afslappet og rolig (husk på punkterne i tryg omsorgsadfærd – de kan også bruges her), når jeg taler med børn og unge om sex og prævention!
|