Emne A: Hvad er typisk for forældre, hvis børn er anbragt i pleje?

Se på disse karakteristika for biologiske forældre med børn anbragt i pleje og overvej, hvilke karakteristika de forældre, hvis barn du har i pleje, har:
 

1. ALMINDELIGE FORÆLDRE, DER PÅ GRUND AF OMSTÆNDIGHEDER ER TVUNGET TIL AT OPGIVE AT TAGE VARE PÅ DERES BARN


Forældre, der i øvrigt kunne være er gode omsorgsgivere, kan tvinges af omstændigheder til at beslutte, at deres barn vil have det bedre i pleje. Der kan for eksempel være tale om følgende:
 
A. Enlige mødre, der er blevet udstødte fra deres familier, fordi de er blevet gravide udenfor ægteskab eller fordi de var for unge til at have erhvervet sig forældreegenskaber.B. Forældre der er blevet traumatiserede af omstændighederne: fx mødre, der er blevet gravide efter en voldtægt, ofre efter naturkatastrofer som jordskælv og oversvømmelser, økonomisk depression, tab af job eller psykiske lidelser.
 
C. Familier hvor barnet er født med alvorlige fysiske handicaps og/eller der er tale om for tidligt fødte børn, børn med en meget lav fødselsvægt eller hvor der har været komplikationer i svangerskabet.
 
D. Familier hvor moderen har ingen eller meget lidt fysisk kontakt med sit barn – fx hvor en for tidligt født er anbragt på en neonatal afdeling eller har ligget i kuvøse i lang tid efter fødslen. Fysisk adskillelse efter fødslen gør tilknytningen vanskelig for alle forældre og kan resultere i direkte afvisning af barnet.
 
Dine overvejelser omkring forældrene:
Synes du, at disse generelle beskrivelser passer på forældrene til dit plejebarn?
 
JA:….. eller NEJ:…..
 
Generelt vil samarbejde med forældre, der er tvunget af omstændighederne til at opgive deres barn, betyde, at forældrene har almindelige forældreegenskaber og at de behøver din accept og forståelse for deres situation. Disse forældre vil ofte forstå, hvorfor deres barn har brug for at blive anbragt i pleje og at de har mulighed for at støtte dig, ligesom du har mulighed for at støtte dem.
 


2.SÅRBARE FORÆLDRE


A. En eller måske begge forældre kan være ude af stand til at tage sig af sig selv og ude af stand til at tage sig af et barn på en tryg og praktisk måde (selvom de stadig kan elske barnet). I disse familier vil barnet, som du har i pleje, ofte have alvorlige problemer med tilknytning, fordi det har lidt afsavn i forhold til omsorg. (Du kan læse mere om dette i session 4 & 5).B. Familier hvor faderfiguren ofte bliver skiftet ud med mange stedfædre (dette kan være et signal om, at moderen ikke er i stand til at fastholde langvarige relationer til voksne så vel som til børn). Familier, hvor faderen er voldelig mod kone og børn. Familier uden en far der er en ansvarsbevidst forælder.
 
C. Familier hvor moderen (eller faderen) har lidt afsavn og kun modtaget lidt eller slet ingen omsorg som barn. Følelsesmæssigt er sådanne forældre ofte meget umodne og har en adfærd mere som et barn end som en voksen: impulsive, ude af stand til at huske aftaler, ude af stand til at planlægge og udføre aftaler, manglende sans for opførsel i sociale situationer.
 
D. Familier, hvor den primære omsorgsgiver (fra barnets fødsel til tre års alderen) har lidt af psykiske problemer: Skizofreni, bipolar lidelse (maniodepressiv lidelse), borderline, personlighedsforstyrrelser, langvarig fødselsdepression eller fødselspsykose. Kort sagt, var moderen eller faderen på grund af deres psykiske lidelser ude af stand til at tage sig af deres barn.
 
E. Familier hvor en eller begge forældre har store problemer med alkohol eller stofmisbrug og/eller er involveret i kriminelle aktiviteter.
 
F. Forældre der er vokset op på børnehjem af en dårlig kvalitet og har modtaget utilstrækkelig omsorg fra mange skiftende omsorgsgivere. Nogle børnehjem har problemer med for få ansatte. Det giver problemer med at give børnene den nødvendige omsorg og med at få tid til at engagere sig i barnet socialt og følelsesmæssigt.
Dine overvejelser om forældrene:
Mener du, at forældrene (eller andre tidligere omsorgsgiverne) til dit plejebarn passer til denne beskrivelse?
 
JA:….. eller NEJ:…..
 
Generelt er samarbejdet mellem sårbare forældre og plejefamilien meget udfordrende. Desto mere de ovenstående beskrivelser passer på forældrene til plejebarnet, desto mere udfordrende kan samarbejdet være for plejefamilien. Sårbare forældre har store problemer med sociale relationer, ikke kun i forhold til at opdrage deres barn, men også i forhold til sociale relationer til deres omgivelser, herunder relationer til myndigheder, deres egen familie og plejefamilien.