AT HJÆLPE SPÆDBØRN OG SMÅBØRN MED AT OVERVINDE TAB: AT MINDSKE VOLDSOMHEDEN I ADSKILLELSESREAKTIONERNE
Målet med dit arbejde er ikke, at barnet skal være glad hele tiden. Hvis du gradvist kan reducere voldsomheden i barnets reaktioner på adskillelsen, har du hjulpet barnet til at reagere normalt. Fuldstændig tilbagetrækning er ikke hensigtsmæssigt, men at være lidt genert og følsom er normalt – den eneste forskel er, hvor voldsom reaktionen er. Det er ikke normalt, at barnet går i en tilstand af ekstrem panik, når du forlader lokalet, men det er helt normalt, at det græder eller bliver lidt skuffet, når du forlader det.Her er nogle forslag, du kan bruge. Hvad der hjælper, afhænger meget af den enkelte relation mellem plejeforælder og det pågældende lille barn. Så du skal ikke forsøge at gøre “det rigtige”. Prøv at være følsom, kombiner løsningerne på din egen måde og tag noter hver dag om, hvordan barnet reagerer på din indsats. |
||
AKTIVITETSFORSLAG
|
||
HVAD KAN VI FORVENTE, NÅR BØRN BLIVER ANBRAGT HOS OS FØR DE ER 3 ÅR? Generelt har børn, der bliver anbragt før de er tre år, en tendens til at være fleksible i deres tilknytning. De fleste spædbørn vil være i stand til at knytte sig til bestemte omsorgsgivere, forudsat at de har dem det meste af tiden. Spædbørn vil meget ofte droppe det tilknytningsmønster, de har lært af deres biologiske forældre og tilpasse sig den nye primære omsorgsgiver. De har også en tendens til mere at komme til at ligne deres nye omsorgsgiver i personlighed og social udvikling end børn, der bliver anbragt i en ældre alder. Men man må give babyer og små børn lang tid at komme over tabet af de biologiske forældre, før de kan begynde at knytte bånd til jer som omsorgsgivere. |