Emne A: Hvordan kan vores families værdier blive grundlæggende i arbejdet med at være plejefamilie?
|
Formålet med denne øvelse er at få alle familiemedlemmer til at engagere sig i den proces, det er at blive (eller at være) en plejefamilie. En plejefamilie tilbyder sine bedste værdier og færdigheder og bliver betalt for dette arbejde. Som plejefamilie forventes det ikke kun af familien, at den er professionel, men også at man er opmærksom på, hvad familien allerede har at tilbyde i forhold til det langsigtede plejeforhold; et familieliv. Denne øvelse vil hjælpe alle familiens medlemmer til at dele og kende de værdier, familien kan tilbyde et plejebarn. Det er, hvad der gør din familie speciel: Find en eftermiddag eller aften, hvor familien (ægtefælle/partner, egne børn) kan tale i nogle timer uden at blive forstyrret og sluk mobiltelefoner. Hvis du har en rigtig god ven af familien, en bedsteforælder eller andre personer, der er vigtige for familien, kan du invitere dem med. Hvis det første spørgsmål tager rigtig lang tid, kan du evt. afsætte to eftermiddage eller aftener til opgaven. Husk at tage noter (hvis du har egne børn, kan de lave tegninger). |
|
Emne B: Forberedelse af dit netværk – identificer vigtige støttepersoner
|
Lav en liste over personer i dit nærmiljø, som muligvis vil komme til at møde barnet eller som måske blive vigtige personer for barnet: det kan være en handlende, naboer og deres børn, venner og familie, den lokale børnehave eller skole, hvis du planlægger at barnet skal benytte disse institutioner.Du kan bruge enhver lejlighed, når du taler med disse personer, til at fortælle om din beslutning om at blive plejefamilie. Det er en god idé at være meget åben og ligefrem fra begyndelsen om din beslutning og om hvordan du mener, det er en god ting for din families udvikling. Du bør vise, at du ser frem til at modtage plejebarnet og ikke mener, at et plejeforhold er forbundet med skam for barnet, men at omsorg for et barn, som står uden sine biologiske forældre, er en naturlig social forpligtelse. Hvis de mennesker, du taler med, har forbehold eller fordomme omkring plejebørn, bør du ikke starte en konflikt, men lytte til dem, fortælle at du forstår og at dette muligvis vil ændre sig, når de først møder barnet. |
LISTE OVER RESSOURCESTÆRKE PERSONER I DIT NETVÆRK |
Når du har gennemført første del, skal du lave en liste over de personer i dit netværk, som du tror, har en positiv holdning til din beslutning om at blive plejefamilie. Spørg dig selv om, hvordan de ressourcer de enkelte personer har, kan hjælpe dig i fremtiden.Listen kan hjælpe dig med at identificere ressourcer i dit sociale netværk og du kan koncentrere dig om at skabe endnu bedre relationer med disse ’positive’ personer. Hvis der er personer, som har en negativ attitude til plejesituationen eller fordomme mod plejebørn (”Hvordan kan du tage imod et plejebarn – det kommer til at stjæle fra dig!”): så spørg dig selv, hvordan du kan minimere disse personers indflydelse eller påvirkning og hvordan du kan arbejde med at give dem en mere positiv attitude gennem sociale situationer, hvor de møder både dig og dit plejebarn. |