Emneintroduktion A: hvorfor er fysisk stimulering så vigtig for hjernens udvikling og for tilknytning?
Gennem millioner af år har pattedyr udviklet den fysiske kontakt mellem moder og afkom. Man kan se, hvordan hunde, katte, køer og andre pattedyr slikker deres afkom efter fødslen og giver dem tæt fysisk kontakt ved at lægge sig op af dem. Det er ikke kun for at holde afkommet rent: Denne slikken ’starter’ dyreungens hjerneudvikling og fysisk kontakt er også en vigtig start på tilknytning og udvikling af det følelsesmæssige bånd mellem afkom og ’moder’. Afkom, der ikke bliver slikket på denne måde, vil ofte dø efter kort tid på grund af manglende hjerneaktivitet.”Depression” betyder i virkeligheden “lav aktivitet“, så spædbarnsdepression stammer fra manglende fysisk stimulering, der forårsager lav hjerneaktivitet. Institutionaliserede eller forladte spædbørn er især udsatte for manglende stimulering, enten fordi de har mistet deres primære omsorgsgiver eller på grund af underbemandede institutioner. Mange dysfunktionelle forældre er ikke i stand til at stimulere deres spædbørn fysisk, og mange spædbørn er ikke tilstrækkeligt stimulerede, når de ankommer til en institution eller plejefamilie.Pattedyr er født med en underudviklet og ustabil hjerne og i begyndelsen kan hjerneaktiviteten kun udvikles og stabiliseres, hvis spædbarnet ofte stimuleres rytmisk og sensitivt med fysisk kontakt.

Berøring (hudkontakt) efter fødslen er også meget vigtig for ’igangsætningen’ af tilknytningssystemet. Problemer med tidlig tilknytning kan opstå, hvis moderen forhindres i at berøre sit nyfødte barn og tage det op, når som helst hun føler trang til det.
 
Studier af fødsler på hospitaler: hvor det nyfødte barn i henhold til et fastlagt skema bliver fjernet fra moderen, viser, at hun her oftere oplever følelser af skyld, usikkerhed over for forståelse og fortolkning af, hvad spædbarnet føler og har brug for samt usikkerhed i forhold til at træffe beslutninger omkring barnets pleje. Hvis den fysiske adskillelse er langvarig, kan moderen miste tilknytningen til barnet og opleve en følelse af fremmedgørelse. Udviklingen af følelsesmæssig tilknytning afhænger af fri adgang til fysisk kontakt mellem mor og spædbarn i lang tid efter fødslen.
 
For tidlig fødsel og fødselskomplikationer er ikke kun et problem for spædbarnets fysiske tilstand. Den skrøbelige nyfødte vil ofte blive adskilt fra moderen af medicinske grunde (kuvøse, etc.), og dette kan have en negativ effekt både på barnets hjerneaktivitet og på moderens følelse af tilknytning til barnet. Barnets trygge tilknytning afhænger ligeledes af regelmæssig fysisk kontakt.
På mange neonatale afdelinger er moderen ikke længere adskilt fra den nyfødte netop af disse grunde.
 
På YouTube er der en masse instruktionsvideoer om eksempelvis babymassage.

VORES VÆRKTØJER TIL STIMULERING AF SPÆDBØRN, SELV NÅR MODEREN ARBEJDER – ”DEN FORLÆNGEDE” LIVMODER”

Da vi mennesker begyndte at flytte fra sted til sted, blev vi nødt til at finde måder til at stimulere og made spædbørn. Menneskemoderen har to bryster, placeret forrest på overkroppen – perfekt placering i forhold til at kunne bevæge sig og arbejde frit, selv med et spædbarn i armene. Dette er sikkert grunden til, at mennesket kunne sprede sig til over hele kloden: selv mødre med nyfødte kan gå lange distancer og derfor bevæge sig fra sted til sted. Menneskers babyer har forholdsvis store hoveder fra fødslen, så – ligesom fx kænguruerne – er vi nødt til at føde lang tid før afkommets hjerne er i stand til at fungere på egen hånd. Man kan sige, at der i de første ni måneder efter fødslen er tale om at ’færdiggøre graviditeten uden for livmoderen’, for først mellem 9. og 12. måned opnår barnet stabil hjerneaktivitet.

VÆRKTØJER TIL AT SIKRE KONSTANT STIMULERING

Mennesket har udviklet mange forskellige værktøjer, der sætter moderen i stand til at arbejde frit, samtidig med at hun har fysisk kontakt med barnet.

  • Moderen bruger en stofslynge, så hun kan have barnet hængende tæt på kroppen og samtidig have begge arme fri til arbejde
  • Moderen efterligner stimuleringsmønstret ’at blive båret’ ved at bruge:
    • Hængekøjer, der kan gynge
    • Vugger, der bevæger sig
    • De bærer barnet foran på kroppen eller på ryggen
    • De ifører barnet tøj, der stimulerer ligesom den fysiske ’hud mod hud’ kontakt

På denne måde fortsætter stimuleringen, selvom moderen er fysisk adskilt fra barnet og engageret i andre gøremål. Hun kan fortsætte stimuleringen ved at benytte disse værktøjer og derved opretholde barnets hjerneaktivitet. Moderen kan så at sige skabe en ”udvidet livmoder-stimulering”.”

 

Reflekter over disse spørgsmål

Brug billeder og video som grundlag og overvej:

  • Hvordan stimulerede dine forældre og bedsteforældre spædbørn? Blev børnene båret på kroppen?
  • Brugte man andre former for stimulering, som du kan komme i tanker om? Fx stofslynger, vugger, etc.?
  • Hvis du selv har eller har haft spædbørn, brugte du så nogle af disse hjælpemidler?
  • Hvis du tænker på de børn, som er i din varetægt i din familiepleje og som er under et år gamle:
    • Bærer du ofte børnene og holder dem tæt mod kroppen?
    • Hvad sover de i?
    • Hvor meget af deres vågne tid tilbringer de i en seng eller noget andet, der ikke kan vugge eller bevæge sig (som for eksempel kravlegård eller barnevogn)

 

Sider: 1 2 3 4 5