foster.fairstartedu.us

ANBRAGTE BØRN OG SEKSUALITET

Seksualitet er en essentiel del af alle menneskers tilværelse og børn har ret til vejledning fra deres omsorgsgivere omkring denne – måske vigtigste – del af deres liv. Det er generelt svært for forældre og omsorgsgivere at finde måder, hvorpå de kan informere børn og unge om seksualitet og prævention. Dette har moralske og personlige grunde og i mange kulturer er seksualitet forbundet med fornægtelse, tavshed, skyld og skam. Hvorfor er det specielt vigtigt at overvinde disse forbehold, når du arbejder professionelt med anbragte børn?
 
Der er faktisk rigtig mange grunde:
 
Børn der mangler forståelse for fysiske og seksuelle grænser
 
Børn fra dysfunktionelle familier har ofte oplevet mangel på adfærdsmæssige grænser i deres oprindelige familier og derfor har de kun få grænser i deres egen adfærd, herunder også seksuelle grænser. De har måske selv oplevet seksuelt misbrug og derfor har de ofte brug for hjælp til at få deres adfærd justeret for ikke at opleve afvisning fra jævnaldrende eller omsorgsgivere i den nuværende anbringelse. Hvis du tænker på, at et barn skal opleve sensitivitet, vil du forstå, hvordan mangel på sensitiv forældreadfærd i barnets tidlige udviklingsstadier kan skabe mangel på sensitiv kontakt med andre senere i livet.
 
Et barn anbragt uden for hjemmet har større risiko for at blive seksuelt misbrugt og for at forgribe sig på andre børn.
 
Seksuelt afvigende voksne som f.eks. pædofile udser sig børn, der er ensomme, sårbare og ubeskyttede og forsøger at tilbyde dem venskab og sikkerhed for at kunne forgribe sig på dem. At være ensomme og sårbare er ofte den følelsesmæssige tilstand hos anbragte børn. Dette gør dem til lette ofre for børnemisbrugere.
 

Børn med et lavt selvværd (som det forholder sig med mange børn, der har oplevet tab) er oftere udsat for mobning, terroriserende adfærd og misbrug fra andre – ofte ældre – børn. Dette er også tilfældet for børn med psykiske- eller fysiske handicaps. Børn med alvorlige tilknytningsforstyrrelser har ofte ingen fornemmelse for seksuelle grænser og vil forsøge at misbruge andre børn.
 

Unge mennesker, der har været udsat for fysiske svigt, som har været meget stressede og som har lidt afsavn i deres tidlige barndom, kommer ofte i puberteten tidligere end normalt; ofte i alderen 7-9 år. De er i risiko for at blive gravide tidligere end børn generelt. De bliver tidligere fysisk udviklede og dette længe før de er i stand til at forstå konsekvenserne af seksuel adfærd.
 

Teenagere med lavt selvværd vil, oftere end teenagere med selvtillid, tilbyde sig selv seksuelt til andre for at opnå social status i deres teenagergruppe uden respekt for egne behov. Netop af denne grund ender mange unge mennesker i prostitution.
 
Tidlige graviditeter kan ødelægge den positive effekt af anbringelse
 
Teenagere anbragt uden for hjemmet har oftere en tidlig seksuel debut, bruger ikke prævention og får oftere seksuelt overførte sygdomme som HIV og andre vira. Dette vil ofte ødelægge al det gode arbejde, der er udført under deres anbringelse for at hjælpe dem med at få en uddannelse og et job. Hvis teenagere praktiserer ubeskyttet sex, vil 9 ud af 10 blive gravide indenfor et år. Seksuel uvidenhed er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at en del forældreløse aldrig færdiggør 9. klasse og aldrig får et job.
 

Omsorgsgiverens rolle: at informere og reducere risikoadfærd
 
Som professionel omsorgsgiver har du naturligvis ikke mulighed for at beskytte børnene og de unge mennesker mod alle disse risici, men du kan arbejde med at holde dem informerede og herved reducere risikoadfærd
 
Religiøse og kulturelle forbehold over for en åben informationspolitik
 
I miljøer og familier med en anden etnisk baggrund end dansk kan der være forskellige religiøse begrænsninger i forhold til at informere børn og hjælpe unge mennesker med at undgå graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Du bør dog holde disse forbehold op mod den ekstreme risiko, der er for anbragte børn: Børn og unge uden forældreomsorg kan kun beskyttes af de informationer og den dialog, du har med dem. At informere børn og unge om, hvordan de kan forberede sig til et normalt familieliv, er en del af udførelsen af professionel sundhedspolitik i al almindelighed.